Evida foretager kontrolleret afbrænding af gas på Avnede Skovvej ved Nakskov

Onsdag den 26. juni afbrænder Evida, den nationale gasdistributør, gas på Avnede Skovvej 14 øst for Nakskov. Afbrændingen forventes at begynde kl. 12 og varer cirka 6 timer. Afbrændingen vil kunne ses og høres på lang afstand.
Afbrændingen er en del af Grøn Gas Lolland Falster projektet, hvor Evida og Energinet i fællesskab anlægger en gasledning til de to øer, så de bliver forbundet med det øvrige gassystem. Afbrændingen er en nødvendig del af arbejdet, og det er en standard procedure i forbindelse med, at man tager en ny ledning i drift. Der er tale om en kontrolleret afbrænding, hvor alt er planlagt ned til sidste detalje, og hvor Brandvæsen og politi er informeret forud for arbejdet.
Gassen brændes af fra en 14 meter høj mast, også kaldet en flare, og vil stå som en høj flamme, der kan ses og høres på længere afstand.
Udover beredskabet så har Evida også varslet beboere og virksomheder i området om afbrændingen, og beder om ro til at udfører arbejdet.
Fakta
- Metoden med at afbrænde gassen kaldes flaring.
- Flaring benyttes, når en gasledning skal tømmes og fyldes for gas i forbindelse med arbejde på gasledningen.
- I dette tilfælde har ledningen været fyldt med nitrogen, for at fortrænge luft i røret, og herefter fyldes den med gas. Flaring sker for at sikre, at der kun er gas tilbage i røret.
Pressekontakt